Spejder Sport åbner Danmarks største butik med friluftsudstyr i Århus

18. marts 2010
Den 25. marts slår den landsdækkende udstyrskæde Spejder Sport dørene op for en helt ny forretning for friluftsudstyr. Den nye outdoor forretning der kommer til at ligge i Østergade 5, bliver Spejder Sports flagskibsbutik og er samtidig Danmarks største af sin slags.

”Der skal bygges hotel på grunden, og bygningen skal rives ned, så I skal flytte”. Så kort og klar var beskeden til Spejder Sports butikschef Anne Mette Kvist for lidt over et år siden.

Siden da har Spejder Sport været rundt i det meste af Århus for at finde et nyt lokale, og mange muligheder har været drøftet og forkastet, fordi de ikke lige opfyldte Spejder Sports krav til den optimale butik. ”Efter lang tids søgen, havde vi stadig ikke fundet det rigtige lokale, og var ved at komme under et stort tidspres, da entreprenøren skal påbegynde nedrivningen i foråret” fortæller direktør John Lange fra Spejder Sport, ”men kort før vores deadline opstod den perfekte mulighed, da vi blev tilbudt lokalet umiddelbart overfor vores nuværende butik.”

Flagskibsbutik med masser af oplevelser
Den nye butik bliver ikke bare Danmarks største udstyrsbutik, men vil derudover opfylde en drøm som John Lange har haft i mange år. Butikken giver med sine 500 kvadratmeter og hele 6 meter til loftet mulighed for at åbne en rigtig flagskibsbutik, hvor der både er plads til at vise et større sortiment, og give kunderne nogle unikke oplevelser i butikken. ”Det er vores mål, at du som kunde i Spejder Sport oplever, at din tur og dit eventyr starter når du træder indad døren, siger John Lange, og det er planen at bygge en vandresti i butikken, etablere et GPS test center, ligesom der skal være plads til en Bergans Shop og meget mere.”

Vi når dog ikke at få det hele klar til åbningen, fortæller butikschef Anne Mette Kvist. Fra underskrivelsen af den nye lejekonkrakt og til flytningen har vi kun haft 3 uger, og der har været stort tryk på bare for, at få inventar og prøverum på plads, så kunderne på den officielle åbningsdag d. 25. marts oplever, at komme i en butik hvor der er styr på grundelementerne. Anne Mette Kvist forventer at de sidste ting i butikken kommer på plads i løbet af foråret, og derfor venter der kunderne mange gode oplevelser og overraskelser i Spejder Sports nye flagskib i de kommende måneder fortæller Anne Mette Kvist.

Spejder Sport trodser krisen
Spejder Sport er Danmark største kæde af outdoor butikker, og det er ikke kun i Århus, at Spejder Sport flytter til større lokaler. I sidste uge åbnede en ny butik i Kolding, og John Lange, der trods finans- og forbrugskrise har oplevet en stigning i salget, er på jagt efter flere muligheder for butiksåbninger

”Vi kan mærke at danskerne igen har fået øjnene op for de unikke naturoplevelser i Danmark som f.eks. en tur i havkajak ved Bornholm eller en forårsdag i bøgeskoven. Jeg oplever tendensen som en modreaktion på et tiår hvor tingene blev overdrevet til det ekstreme og ikke dækkede over et reelt behov. Eksempelvis har vi oplevet at kunderne har efterspurgt ekstremudstyr til almindeligt dagligt brug, og at vintermoden har været præget ekspeditions dunjakker. I dag er disse varer stort set ud af butikkerne og afløst af mere ”fornuftige” varer, der leverer reel value-for-money”, siger

John Lange og fortsætter.
”Jeg er overbevist om, at Spejder Sports succes skyldes denne forbrugertendens, da outdoor kæden,
der er grundlagt og ejet af Det Danske Spejderkorps, altid har fokuseret på at have et sortiment, der lever op til den aktive spejders krav om produkter, der fungerer godt til et aktivt udendørsliv. Samtidig har det været en målsætning, at vi skulle have priser, der gør udstyret tilgængelige for alle”, slutter en optimistisk John Lange af.

Yderligere information om Spejder Sport generelt:
Henvendelse til direktør John Lange 4355 3509

Yderligere information om Spejder Sport Århus:
Henvendelse til Butikschef Anne Mette Kvist 4355 3507

Spejder Sport A/S, Baldersbækvej 24, 2635 Ishøj, T: 43 55 35 00, F: 43 55 35 25 - E: salg@spejdersport.dk - CVR-nr.: 58 14 28 16
© Copyright 2009. All Rights Reserved.