Menu

Under broen til Farø


Tekst: Tue Krat Holt, butikschef Spejder Sport Næstved. Foto: Sune Westh

Det er en både kold og blæsende oplevelse at ro havkajak i november. Men også en herlig udfordring – især i selskab med andre.
Klokken er lidt over 8 om morgenen den 30. november, da vi mødes i Vordingborg. Vi er fire vandglade kolleger, der har talt om den forestående kajaktur i en måned, og nu står vi her: En råkold, let diset morgen i Vordingborg.

En hurtig ruteændring

Først var planen at ro en tur ved Møns Klint, men vejrudsigten sagde 10-12 sekundmeter fra sydøst, og på Møn ville det betyde høje bølger ind fra siden – både ud og hjem. Hertil kom, at deltagerne har forskelligt erfaringsniveau. Resultatet blev, at vi valgte at flytte turen til Vordingborg og farvandet imellem Sjælland og Falster, hvor man ligger lidt i læ.

Da ingen af os får padlet så meget i løbet af vinteren, som vi egentlig gerne ville, bliver der snakket meget om udstyr i dagene op til turen. Der er forskellige bud på, hvordan man bedst holder varmen i fingrene: lige fra neoprenhandsker til skal-luffer og forede skihandsker. Der er også ekstra fokus på at huske tørt skiftetøj, da ingen af os ejer en tørdragt, som ellers kan være en god ide om vinteren. Vi tager alle ekstra uldundertøj inde under vores normale kajakbeklædning, en ekstra tynd fleece trøje under anorakken, og så ellers en hue på toppen. Så er vi klar!

Frosne fingre

Der er heldigvis en lille bro, så vi kan komme tørskoede i kajakkerne. En ad gangen går vi ud, får sat sprayskørtet på plads og laver de sidste småjusteringer, inden kursen bliver sat mod Farøbroen. Vi har let modvind, der frisker op i ansigtet, men vi arbejder os stødt og roligt ud af en lille vig og over mod broen.

Der går ikke mange minutter, før jeg begynder at fryse seriøst om fingrene - selv med mine neopren-handsker. De bliver våde og kolde, fordi vandet i handskerne ikke er blevet varmet op endnu. Resten af kroppen har det fint varmt, men mine fingre plager mig temmelig meget. Jeg begynder at overveje, om de når at fryse af inden frokost. Heldigvis begynder fingrene at tø op igen efter cirka tyve minutter, måske fordi jeg forsøger at variere mit greb på pagajen, så der kan komme nyt blod til fingerspidserne. Desuden finder man helt automatisk ud af at bruge en padleteknik, der holder hænderne ude af vandet.

Lille kajak under stor bro

Efter halvanden times padling når vi frem til Farøbroen og kan endelig klappe den. Det er imponerende at sidde i en lille kajak under en kæmpe bro og kigge op ad bropillerne og videre op på den kæmpe konstruktion, der bærer vejbanen.

Så kan man godt føle sig temmelig lille.

Vi beslutter, at det er tid til at gå i land og strække benene og få lidt frokost og en tår kaffe. Vinden er tiltaget en anelse, og vi kan tydeligt mærke, at vi driver ind mod Sjælland, da vi kommer om på den anden side af broen. Vi snakker lidt om, hvor vi skal nyde frokosten, og valget falder på selve Farø. Det er trods alt er lidt sjovt at erobre stranden på en meget lille ø, som for de fleste bare er et bump på turen over mod Falster.

Spegepølse med mørk chokolade

Vi ror langs broen over til Farø og går i land på nordvestsiden, et par hundrede meter fra motorvejen. Der bliver hurtigt sat vand over til kaffe, og madpakkerne kommer frem. Min egen madpakke blev lavet i al hast og er noget kedelig i forhold til de andres. Så i et forsøg på at peppe den op krydrer jeg spegepølsen med lidt mørk chokolade. Og det kan faktisk godt anbefales. Det er en ordentlig energibombe, der giver varme i kroppen – men smagsoplevelsen er noget speciel.

Der gik snak i den på stranden, og lige pludselig skulle vi også øve os i at tænde bål med de sparsomme former for brændsel, man kan finde i strandkanten.

Hjemad i god stil

Efter halvanden time med frokost, kaffe, båltænding og røverhistorier blev vi enige om, at det måtte være tid til at ro hjemad. Tanken om kolde fingere gjorde det ikke nemmere at komme i gang med at pakke udstyret tilbage i kajakken, men vi kom da afsted. Denne gang var teknikken med at holde hænderne ude af vandet lidt bedre end på vejen ud, så der kom hurtigt varme i neoprene handskerne. Vinden vendte lidt i løbet af frokost pausen, så vi havde delvis medvind på vejen tilbage mod Vordingborg. Ind i mellem kunne man lige komme op og surfe lidt på de største af bølgerne. Heldigvis var bølgerne ikke større, end at man ubesværet kunne kontrollere kajakken uden fare for at få en dukkert i det iskolde vand.

Da vi kom tilbage til bilerne, begyndte det at regne. Vi fik hurtigt kajakkerne op af vandet og klædte om til noget tørt tøj. Vi blev enige om, at det var alt for den dag, og så gik det ellers hjemad i silende regnvejr.

Tag flere afsted

Vi kunne se tilbage på en rigtig hyggelig tur på omkring 16 kilometer. Jeg kan kun anbefale andre at hoppe i kajakken i november, selv om vandet er koldt. Man skal blot bruge sin sunde fornuft, ikke padle for langt fra land, klæde sig fornuftigt på og naturligvis altid tage flere afsted sammen. Det gør turen både sjovere og mere sikker.
Spejder Sport A/S, Lejrvej 13, 3500 Værløse, T: 43 55 35 00, F: 43 55 35 25 - E: salg@spejdersport.dk - CVR-nr.: 58 14 28 16
© Copyright 2009. All Rights Reserved.